søndag den 10. september 2017

[eftertanke] så er vi kvit

Jeg er ked af det.
Du tager på vej, jeg kan godt se det.
Du har taget lyset fra rummet, jeg kan godt se det.
Jeg har taget resten, siger du.
Så er vi kvit.
Vi har såret hinanden på kryds og grundigt for at være sikre. 
Trukket hinanden rundt ved navlen og fodret
hinanden med små tunge sandkorn der langsomt
har slået revner i vores blodkar.
Ligesom porcelæn, bare endnu mere skrøbeligt.
Og du er ked af det.
Jeg tager af sted. Du kan godt se det.
Jeg siger, at man jo må vælge
en retning og stå ved den, hvis man skal være rigtig,
og det vil jeg så gerne være.
Du har vasket dine hænder rene, siger du, og ser så
bebrejdende på mig.
Og jeg skælder dig ud for at misbruge de ord som vi
engang mødtes om.




Ord i Karens Mindes billede.

Ord i Karens Mindes billede.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar