mandag den 24. april 2017

[eftertanke] guld

Jeg trækker guld ind i mine kinder
ligesom Klimt
bare på Ama'r måden
jeg spejler mig i asfalten når jeg går hjem
kigger på ruderne
og tænker på alle frisørerne på Amagerbrogade
overvejer, om jeg skulle blive klippet
tager forår ind i kinderne
husker på Klimt
minder mig om, at der også er guld
finder affald på vejen
går forbi genbrugsbutikkerne
og alle de dér Nettoer, Aldier, Irmaer
som jeg kan handle ind i
går forbi kirkegården
overvejer, om jeg skal tage på besøg derind
hilse på de gamle
nikke til de nye
græde lidt over de friske blomster
måske lægge mig under træerne
finde lyset i de små mellemrum
trække guld ned på kinderne
ligesom Klimt
tænk sig, at være en af hans kvinder
stiliseret og smuk
tredimensionel i en todimensionel verden
men her omkring ser vi alle så ens ud










søndag den 9. april 2017

[eftertanke] ord i karens minde

Der er et virkelig fint poesimiljø i København, og de er simpelthen så søde og gode til at tage imod.
I onsdags var jeg til Ord i Karens Minde i sydhavnen, hvor man får tre minutter til at læse op. Arrangementet er, som Ord på Flisen også var, arrangeret af Michael fra Copenhagen Storytellers - og alle er velkomne. Jeg elsker, at der er små scener som denne i min by.
Rammerne er brede, og folk er forskellige. Det er en styrke, synes jeg, og der er et respektfuldt sammenhold. Jeg tænker, at jeg vil prøve at komme til de arrangementer regelmæssigt.
Det er fedt at læse mine gamle tekster igennem, smage på dem og rette dem lidt til. De får et nyt perspektiv, og jeg får lyst til at skrive mere.

Jeg valgte tre eftertanker, som jeg tog med mig op på scenen. Dem får I her i den rækkefølge jeg læste dem op. De er forskellige, og den ældste er helt tilbage fra februar 2016, hvor jeg var med i february ficiton. Nu har den fået nyt liv.




[eftertanke] jazz

Han var tung og lidt langsom i bevægelserne.
Han smagte af den type jazz der prøver at vække
de overnattende en søndag morgen, men som ender
med at blive smittet af det døsige, der sagtner farten.
Lader sig mærke.
Med forlov.
Må jeg få lov?
Kom. Lad mig vække dig. Jeg har bedt trommerne
blive væk. Jeg har kun ladet basgangen blive tilbage,
og den vil lægge sig lige bag ved rytmen. Det har vi
aftalt.
Kom. Lad mig forføre dig ind i det langsomme. Jeg
vil være bitter på din tunge, som din sorte kaffe.
Med forlov. Jeg kravler ind bag dine øjne og køler
din pande. Løsner dit hårde blik, så det igen kan hvile
med varme.





[eftertanke] sløjfer

Jeg har lagt mærke til dine sko. De står ude i gangen, og når jeg går forbi, passer gulvet bedre til mine fødder. Jeg er i strømpesokker. Dine, tror jeg. De er for store.
Der er plads til at jeg vrikker med tæerne, og bomuldstoffet sætter sig lidt fast hvor det kan. Det vil ikke give slip.
Jeg har fantaseret om, at du forlader mig. Du har også så ofte sagt, at jeg virker bagvent.
Men jeg er ikke bange, bare reel.
Når det sker, så tager du dine sko på og går. Måske tager du dem endda først på ude på trappen, for at undgå at se mig i øjnene. Som et lille barn, med ryggen til mig og knæene oppe ved brystkassen.
Og jeg vil stå bag døren og se på dig igennem dørspionen, og tænke, at du ser latterlig ud.
Du ligner for helvede et børnehavebarn som du sidder der, og binder sløjfer.
Jeg smider strømperne ud ad brevsprækken til dig.
Nu passer gulvet ikke længere.





[eftertanke] 100 ord

Kaffen smager lidt bittert, bemærker hun. Den har måske trukket for længe, før hun fik stemplet trykket ned.
Og kaffepletterne på bordet ligner lidt modermærkerne på hendes arm. Poetiske pletter var de engang blevet kaldt. Nu er de tørret ud på bordet, med daggamle krummer som selskab. Hvad end der er blevet ladt tilbage, tænker hun mens hun drikker den sidste mundfuld kaffe.
Hun kigger op mod køkkenuret. Der er tyve minutter til bussen går. Hun vrider kluden op, og tørrer bordet over, inden hun finder sin jakke.
Når hun lukker hoveddøren bag sig, har støvet allerede lagt sig igen.





Her står jeg, med skarpt spotlight i øjnene og nerver der virker til at have manifesteret sig i min venstre hånd.
Det er Cecil photography der har taget billedet.