søndag den 27. november 2016

[eftertanke] advent

I dag spiller vi Holiday og Händel herhjemme.
Hver sin religion.
Jeg har ikke nogen adventskrans.
Jeg har ikke plads.
Alligevel går jeg og nynner
Så tænder vi et lys i kvæld
og tænker, at det er fint
som ensomhed og samvær får lov
til at stå sammen.
De er vel bare venner
tænker jeg.
Jeg har taget min gule kjole på
og flagrer lyset frem på gulvet
i strømpesokker.
These foolish things, synger hun,
remind me of you.









fredag den 11. november 2016

[eftertanke] so long, Mr Cohen

Jeg vil være den bedste
når stilheden kommer
Med afslutningen altid i forsmag
ønsker jeg mig det mørkere
udfordrer mørket til at lade det blive lys
Jeg vil ride på muren når den rammer
og kredser ind
     kradser ind
     kramper op
Så tager jeg fat i stilheden som var den kærligheden

Jeg har prøvet at finde ud af hvad det egentlig var
der holdt mig i live
Jeg har prøvet
på min egen måde
at være fri