torsdag den 19. maj 2016

[eftertanke] som formiddage med en lille skarp

Den gule regnfrakke hænger ude i gangen og lugter lidt af dig. Af regn, af din parfume, og med en lille spids smag af gamle fisk. Det hele lægger sig på spidsen af min tunge, som en lille skarp.
Som formiddage med en lille skarp. Den gamle danske på terrassen.

Jeg går forbi den i rutinen. Kommer den helt tæt. Jeg har øvet mig i det her. Det er kun rigtigt, når der er en millimeters luft mellem min hånd og jakken. Nogle gange må jeg gå forbi den i rutinen flere gange. Nogle gange mærker jeg dig ikke.

Jeg har har arvet dine bøger. De har fundet deres plads på reolen. Alfabetiseret. Med æselører i dem du ikke kunne lide. Du sidder i mit afsavn inde i stuen med kaffekoppen og venter. Med bogen hvor ryggen er krum af gennemlæsninger, som alle de andre.

Jeg råber op, og spørger, om jeg skal sætte en ny kande over - bare fire kopper.
Når jeg ikke får svar, går jeg ud i gangen og lader min hånd næsten strejfe din frakke.










torsdag den 12. maj 2016

[eftertanke] retur

Tak for lån af ord. Nu må du gerne få dem tilbage

Jeg gider simpelthen ikke se på dem længere.
De er blevet udtalte. Endt som skærmklicheer tastet i tilstrækkelig afstand.
Som du kan lide det.

Nu har jeg prøvet dem. Nu må du gerne få dem tilbage.


*SEND*




Whisky.










mandag den 2. maj 2016

[eftertanke] vrang

Forstå mig ret, siger du.

Vi har kendt hinanden siden jeg begyndte at få holdninger, og siden jeg begyndte at få holdninger har du sagt at jeg skulle lytte.
Sådan er det med to sider. Den ene vejer tungest.

Sådan er vi et godt par. Hvor er det dog vidunderligt at du kan pakke mig ind i dine rettelser. Du kan pynte på mig med røde streger som lidt for stramme gavebånd af plastik. De gnaver i mig, og skærer mig til, så jeg passer dig bedre.
Du har ret, jeg tog fejl.
Du har ret, jeg har vrangsforestillinger.

Og du elsker mig.

Og jeg kruser rundt i overfladen.

Jeg står ude ved vasken i badeværelset og vasker mine hænder og mine arme febrilsk i varmt vand. Din røde farve skyller af, som tørret ler der får fugt og bliver grumset og mudret. Det falder af og rammer vandet i halvopløste klumper.

Jeg vasker af, og lader luft blive til ånde.

Jeg kan bedst lide følelsen af vrangsiden.