lørdag den 30. januar 2016

[eftertanke] hvad du husker mig for

Kan du ikke sige mig, hvad du husker mig for?
For jeg husker dig for din duft. Og dine læber når du havde drukket kaffe.
Og dine fingres leg når du fortalte.
Og dine hengemte smil som jeg altid var på jagt efter.

Jeg husker dig for de ord der overraskede mig. For dem der smagte bedre når de kom ud af din mund end min. Og jeg husker, at jeg så gerne ville stjæle dem. Men de blev aldrig det samme.

Jeg husker dig for dine fingerspidser under mit højre øre. Og for din luft som mine lunger så inderligt ønskede sig.

Jeg husker os for at jeg havde så svært ved at tage hjem. Og jeg husker dig for at være den der gik alligevel.










onsdag den 27. januar 2016

[eftertanke] utrolige øjne

jeg kæmper imod utrolige øjne
  for de lukker sig ikke
  når mit hjerte ikke magter dem mere

hold fast, beder de mig

men jeg tror dem ikke
  når de siger, at de tror på mig

og de er så meget som mine

og mine er så blå

og jeg kan ikke lukke dem










tirsdag den 26. januar 2016

[eftertanke] planer

Og jeg har planer om at holde fast i dig.
holde om dig
holde dig
Så længe, at mine arme til sidst falder
i søvn
bliver følelsesløse
Og jeg er nødt til at bruge dig til at mærke verden.










søndag den 24. januar 2016

[eftertanke] forventninger



Vil du være med til, at vi prøver at forstå hinanden?

Hvis jeg nu stiller mig her,
     54,5 centimeter fra dig.

Og lover at kigge væk.

Og lover at krydse mine arme.

Og du lover at gå væk bagefter.

Så er alle forventningerne ligesom blevet indfriet.










lørdag den 23. januar 2016

[snak] indtil videre

Det er nu ellers hyggeligt. Det sner udenfor. Jeg kan sidde fra min plads (under dynen, i min seng, ved siden af radiatoren) og drikke kaffe og nyde de stille fnug komme ned.

Jeg får skrevet hat for tiden. Og får lavet alt for meget af nogenlunde alt andet. Jeg får også glemt at have en notesbog med mig til skitser og småtekster. Det var ellers et af mine nytårsfortsæt. Er der nogen der opdager det (alt for meget) hvis man starter på sit nytårsfortsæt et par uger for sent?

Jeg skal nemlig da lige love for, at 2016 er startet med eftertryk. Jeg har for eksempel arbejdet +45 timer to ud af de tre uger 2016 har budt på indtil videre.
Og så har jeg lidt glemt at holde fri når jeg ikke har arbejdet.
Jeg vil godt lige indskyde, at den kombination ikke er den smarteste i verden. Man mister nattesøvn (og sammenhængende tanker) over det skidt. Det gider jeg sådan set ikke.

Det er fanme godt, at jeg elsker mit arbejde.

Så nu har jeg trukket i håndbremsen i fritiden. Og sidder nu under dynen med min kaffe, og ser på, at det sner udenfor. Simpelthen.
Og så må de ord godt snart komme tilbage til mig. Jeg savner, at de rydder op i mit hoved. Hvad i alverden skal dog ellers gøre det arbejde for mig? Eller hvem i alverden?


Men indtil videre, kan jeg berette at 2016:

- Har fået min cykel til stædigt kun at ville bruge andet gear. Selv min cykel vil have mig ned i fart. Og så er den ligeglad med, at det får mig til at ligne en idiot når jeg hjuler igennem KBH.
- Har fået mig til at gå med to par strømpebukser på én gang.
- Har budt mig en virkelig sød, krølhåret roomie.
- Har bragt min far ind i pensionistlivet. Det tager manden med ophøjet ro. Manden er jo vestjyde.
- Har inkluderet en fredag aften med bobler, puslespil og veninde. Og en anden fredag fyraften, der startede med en kollegas 'skal du ikke have et glas vin med?' på lærerværelset.
- Var året min niece tabte sin første mælketand. Hun er voldhamrende stolt. Det er moster også. Og jeg er ligeglad med, at vi alle skal tabe mælketænder. Det er overhovedet ikke relevant i denne sammenhæng.

Summa summarum? Aner det ikke. Mit hoved arbejder stadig på det dér med de sammenhængende tanker.
Men nok noget med, at jeg har fundet noget håndbremse. Og at det sner så fint udenfor. Og at vi vistnok går mod forår, selvom der er en masse minusgrader udenfor.










lørdag den 9. januar 2016

[eftertanke] jeg blev

Jamen for helvede. Jeg blev, fordi jeg havde lyst til at blive.
Jeg havde jo brug for larmen, så der kunne blive ro.
Bare ro. Bare lidt.
Og ved du i øvrigt ikke, at det bedste ved en dårlig dag er, at den er i orden?

Så jeg gik ind i midten af larmen. Sammen med resten af de evigglade.










lørdag den 2. januar 2016

[eftertanke] sandheden

Han arbejdede i modsætninger,
og han skrev fiktion når han ville sige sandheden.

Så stod jeg tilbage,
og vidste ikke helt hvad der var ægte.

Han blev ved med at sige,
at vi skal finde sandheden i ødemarken.


Og så var det, at jeg ville tage fat i ham,
og holde fast i ham.

Og overhovedet ikke have forstået hvad han mente.