lørdag den 28. november 2015

[anbefaling] hide and seek

I onsdags havde jeg en meget fin oplevelse. Jeg var ude og høre utroligt dygtige elever synge deres hjerter ud i et virkelig smukt kirkerum.
De klarede det så flot og de var så stolte. Tonerne dansede frem og legede med kirkerummets akustik, så alle hårene rejste sig og dansede med. 

Da pigekoret kom på senere, skete der noget ekstra magisk.
De stod oppe på balkonen, og sang Imogen Heaps vanvittigt smukke Hide and Seek ud i rummet, så jeg nærmest følte, at musikken dryssede ned fra loftet og lysekronen som små fnug af lys. Der var ikke så mange der faktisk kunne se pigerne, men vi kunne alle lytte. Og hvor var det godt. Og hvor kom deres stemmer dybt ind i de kolde knogler og tanker. Og fik det hele varmet lidt op igen. 

Siden da, har jeg hørt utroligt meget Imogen Heap. Jeg kendte godt hendes nummer Just for Now, men jeg har aldrig virkelig taget mig tid til at høre hendes andet materiale. 

Uhm. Hun har sådan en fin, skrøbelig stemme. Hun dykker ned i pop og blander det med harmonier, små ekko-stemmer og elektronik på den helt rigtige måde. 

Jeg kan virkelig anbefale at tage et helt stille øjeblik, sætte Hide and Seek på anlægget og bare lukke øjnene og lade musikken falde ind over dig. 
Sådanne oplevelser skal man nemlig unde sig selv en gang imellem.













onsdag den 25. november 2015

[eftertanke] klik-klik

Skiltene klik-klik-klikkede på min vej over broen.
klik-pause-klik-klik-pause - som i en rytme.

De kæmpede om kap om det højeste JA! og NEJ!

Og så var der det skilt der inviterede til varieté.

Og så spurgte du mig, om jeg ville danse.










lørdag den 14. november 2015

[snak] mørke

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af alt det her. Der er for meget. Det er for meget.

Jeg spurgte for noget tid siden, hvad mit våben er, i al det mørke der synes at være i verden disse år. Det mørke, der synes at eskalere og presse ned på os, som en eller anden stor, klam, blytung tyngde hvis eksistens lever for at tvinge os i knæ. Tvinge os ned.

Hvad er mit våben? I dag kan jeg ikke tænke sådan. I dag tænker jeg, at vi alle sammen skal gøre hvad vi kan for ikke at gå ned i knæ. Ikke for mørket.

Nogle vil gå i knæ for at bede til deres gud for at mørket vil give efter for lyset.

Nogle vil gå i knæ for at sørge. Nogle vil gå i knæ af fortvivlelse.

Men vi må ikke gå i knæ for mørket. For guds skyld, for kærlighedens skyld, for medmenneskelighedens skyld. Vi må ikke gå i knæ for mørket.

Vi må ikke begynde at hade, og vi må ikke lade os friste af at generalisere i mørkets navn. Det skylder vi Paris. Og Syrien. Og alle de steder, hvor mørket synes at gøre sig så tung, at flere og flere vil lade knæene give efter.



Nu vil jeg ind og lægge blomster ved den franske ambassade. Væk fra mørket, i solidaritetens, fredens, medmenneskelighedens og kærlighedens navn.



@jean_jullien, instagram