søndag den 28. juni 2015

[eftertanke] lykken

Hold nu kæft, hvor var der meget vi ikke forstod
dengang det hele startede

Da alt var på vej, og vi skulle lidt for langt væk
før vi kunne få enderne til at mødes

Vi kæmpede for lykken

ja - lykken

shit! Lykken!

Lykken, på trods af, og på grund af

Vi sad i Nørrebroparken med vores håndøl og vores hvad-vi-skal-nå
og glemte helt at mærke at græsset prikkede til os
og at en af de unge fyre landede sit fliptrick
og at øllen smagte og at byens beat ramte helt rigtigt og faldt i takt

med livet

Vi sad lidt og glemte at disse dage er livet










tirsdag den 23. juni 2015

[snak] rod

Jeg har måske fire påbegyndte indlæg til at ligge som kladder. Der er bare ikke rigtigt noget der er kunnet blive skrevet færdigt.

Det føles altså lidt som om at jeg roder lidt rundt i noget liv herude.

Først og fremmest leder jeg efter et nyt sted at bo. Ikke at det bliver nemt i hovedstaden -- hvis man bare kender lidt til mig, så er jeg ret meget en tryghedsnarkoman når det gælder mit hjem. Jeg magter ikke rigtigt et toilet i gården, fx. Det skal altså være fornuftige forhold. Jeg har sågar fundet et opslag hvor der stod at det køkken man havde adgang til, lå i udlejers del af huset. Og de håbede ikke, at den nye lejer havde stort behov for et køkken, da de værnede om deres privatliv.
Jesus da!
Det skal være en god, tryg base at komme hjem til. Det lyder ikke til at være svært at finde. Men vi taler København.
Det fylder godt nok meget lige nu. Men midt i alt det dér roden rundt i livet, er der også gode ting.


Denne uge er nemlig lidt en festuge. Der er smil og boblende stemning over det hele på min arbejdsplads. Tredje g'ere er blevet til studenter, og det vrimler med smil og masser af stolthed.
Det er ekstra specielt som lærer, skulle jeg hilse at sige. Jeg har haft et 3g hold i år, og jeg er pærestolt over dem! Det er virkelig ikke nemt at være ung i disse år. De bærer simpelthen utroligt meget på deres skuldre. Det pres mindes jeg ikke at have haft da jeg var gymnasieelev (at jeg så havde en masse andet at kæmpe med, er en helt anden sag). Men de klarede det, gjorde de!
Jeg glæder mig til at klappe meget højt af dem på fredag! Og jeg kan næsten love, at jeg kommer til at blive rørt.


Jeg starter det hele ud med at tage ned til noget vand og fejre sankt hans. Finde et krus øl, synge med på midsommervisen og mærke sommerstemning.
God sankt hans alle sammen. Og husk at ønske tillykke, skulle I se nogle fine nyudklækkede studenter.










fredag den 12. juni 2015

[eftertanke] tungespids

Nu prøver vi igen.
Re. Re. Re...
Regenerere. Rentesats. Rentegne. Republik. Repeat. Respekt. Resolut.

Det var noget med re. Det er jeg næsten sikker på.



Eller måske var det noget med gen.
Gendanne. Genopfatte. Genitik. Gentage. Gensidig. Genopbygge.


Det sidder lige på min tungespids. I'll let you know, if it decides to go from the tip to the palette.










torsdag den 11. juni 2015

[anbefaling] om at mærke kunsten

Jeg har ikke altid været kunstinteresseret. Ikke direkte, i hvert fald. Da jeg skiftede til kunsthistorie fra historie på universitetet, var det ud fra instinkt og med en kun spirende forståelse for, at jeg havde en stor interesse i den retning. Det var et godt valg. 

Jeg kan huske da jeg så Mona Lisa Smile for længe siden, og ikke anede hvem Jackson Pollock var, men synes, at det var så smukt hvordan hendes elever fik til opgave at skulle se og opleve et Pollock værk; gå helt tæt på, virkelig se. Mærke efter. 

Da jeg var på kandidaten på AU, var jeg i praktik på et gymnasium i både engelsk og billedkunst. Første gang jeg mødte eleverne fra billedkunstholdet, var vi inde og se Edvard Munch på ARoS.
Det var en vidunderlig udstilling, fyldt med tungsind og mørke. Og eleverne var færdige med at se den efter fem minutter. De fleste af dem sad på bænkene rundt omkring i rummene, og lavede alt andet end at se kunsten. 
Jeg spurgte dem, om de havde en sumobryder til at sidde på deres bryst. (Dét fangede deres opmærksomhed - det er altid godt at gøre noget eleverne ikke forventer, når man skal fange deres opmærksomhed.) Jeg sagde til dem, at Munch først og fremmest skulle føles. At det handler om dødsmasker, om tungsind, og frygt og om tab. Og at man gerne skulle føle det. Og at de i hvert fald skulle prøve. Og at hvis de var som jeg, så ville de føle som om, at der sad noget virkelig tungt på deres brystkasse.
De gik alle en tur omkring igen, og nogle fangede det faktisk. 

Kunst handler mere end noget andet om at føle efter

Det har jeg muligvis ævlet om før (host)

Men det bliver til noget helt nyt, hvis man ikke kan se. 
Jeg faldt over en video for noget tid siden, hvor en mand, der mistede sit syn da han var tredive, fik lov til at se en af Tates smukkeste marmorstatuer. Med fingrene, kun begrænset af tynde gummihandsker, for at beskytte værket. 
Tænk sig, at få lov til at mærke kunst. Sådan helt bogstaveligt. Tænk jer, at få bind for øjnene, og skulle opdage kunst med fingrene. Det bliver næste erotisk, gør det ikke? Sensuelt bliver det i hvert fald. Smukt er det uden tvivl. 
Davids møde med statuen er blevet til en voldsomt smuk film - som næste gør, at man kan mærke hvad han mærker. Jeg kan varmt anbefale at bruge små fem minutter på at se den. Og mærke efter. Det er en virkelig fin lille oplevelse.












fredag den 5. juni 2015

[snak] status og voksne tigerspring

Der har været stille. Jeg kan også være stille.

Mine fødder har været væk fra jordforbindelsen lidt. Ikke at de kan være det bekendt! Jeg havde jo lige fundet den, ellers. Altså jordforbindelsen. Men nogle gange skal fødderne lige hoppe lidt rundt. Sådan er det nu engang, siger fødderne til mig. Hmpf.

Men det slog mig i går. At jeg måske var landet lidt igen. Måske har det noget at gøre med sommerens komme; det er trods alt finere med jordforbindelse, når man kan have bare tæer på en græsplæne?

Jeg mødte en af de klasser jeg skal undervise næste skoleår, og blev mindet om, hvor glad jeg faktisk er for at undervise teenagere. Det har måske overrasket mig lidt.
Elever er småkaotiske, livlige og virkelig søde. Der er en fin balance mellem alvor, nysgerrighed og barnlighed i dem. Kombinationen af fagligheden og mentor-rollen er virkelig spændende at navigere i! Det er en god hylde jeg har fundet.
Og jeg glæder mig utroligt meget til at se mine 3g'ere få hue på. Jeg kan mærke stoltheden true tårekanalerne allerede.

Jeg forstod også pludselig, hvor meget jeg har udviklet (forandret?) mig siden jeg flyttede for snart halvandet år siden. Og at jeg er nervøs for, og spændt på hvordan det må påvirke forholdene til de mennesker jeg har i mit liv, nu jeg begynder at få overskud til dem igen. Min søster sagde så klogt, at jeg skal huske at være ærlig overfor mig selv og vennerne. Det er et godt holdepunkt.
Jeg tænker, at vi jo alle er blevet ældre. Og jeg har heldigvis venner der har utrolige mængder af rummelighed overfor forskellighed. Jeg er heldig.
Kender I det fra jeres liv? Når man kommer ind i de voksne "tigerspring" og skal finde sine omgivelser igen, når man er kommet ud på den anden side?

Så, status er, at jeg oprigtigt glæder mig til sommeren. Til vin i polkaprikkede picnic-krus, og til møder med mennesker (både dem jeg kender og dem jeg ikke kender).
Og, at jeg glæder mig til næste år - og rigtig meget også på arbejdsfronten.
Og, at jeg faktisk føler, at jeg har ordentligt fat i mig selv.
Og, at jeg glæder mig til at dele med jer - sommer på imellemtiden. Det bliver hyggeligt, gør det!