torsdag den 30. april 2015

[Eftertanke] en samling

Jeg vil ikke stille mig tilfreds!

           (og jeg er træt af at prøve på det)

Det føles som om verden har sat mig i stævne med dig.

    And the life will take me in?
    But will you?
 
    There is no life without you.





               Is she beautiful?


















Eftertanken er blandt andet inspireret af Ryan Adams' Only If You're Lucky Now. Værket er af Sarah Gonzales, og lånt fra hendes hjemmeside.

søndag den 26. april 2015

[anbefaling] til en langsom søndag morgen

Det er endnu en langsom søndag morgen.
En af de dér dage, hvor man vågner op, og lidt nemmere kan klare verden. Og så vælger at klare den i et langsomt tempo, med stempelkande og et lille stykke mørk chokolade efter morgenmad. I mean, what the hell.

Her kommer lidt musik der passer helt perfekt til sådan en langsom morgen.
















fredag den 24. april 2015

[anbefaling] faren ved den enkeltstående fortælling





Det handler om fordomme.

Chimamanda Adichie er den nigerianske forfatter bag blandt andet bogen Americanah. Hun har vundet et hav af priser, og har blandt andet også været nomineret til the Man Booker Prize for Fiction.

I 2009 holdt hun en tale på TED talks.
(Kender I TED talks? Det er en række konferencer hvor udvalgte folk med noget på hjerte, får 18 minutter til at tale. Deres slogan er "Ideas Worth Spreading". Læs mere her. Det er et virkelig fremragende koncept!)

Denne tale handler om faren ved den enkeltstående fortælling; hvor farligt det kan være, kun at forholde sig til en person, en befolkningsgruppe, en kultur eller et helt land ud fra bare et enkelt aspekt.
Hun gør det virkelig godt. Der er noget over hendes respekt for ord, hendes positur, hendes udtale - man lytter når hun taler. Der er følelse af at man er i øjenhøjde med hende - også selvom man sidder bag en skærm, og ikke foran hende under talen. Og hun bebrejder os ikke; hun tager udgangspunkt i sig selv.

Hun beder os ikke om at ignorere problemer. I stedet prøver hun at fortælle os at vi skal huske at blive klogere og udvide vores horisont. Det er for dumt at være naiv i et samfund hvor vi har lettere adgang til viden end nogensinde før. Vi skal huske at lede efter de andre historier også.

Vi kommer videre ved at være nysgerrige på de mange historier, ved at uddanne os selv og andre og ved at dele fortællinger.

Jeg oplever alt for ofte (også hos mig selv) at fordomme får lov til at fylde for meget, og med fordomme kommer frygten og afstanden.
Det der kan gøre mig mest frustreret er, når jeg møder mennesker der ikke ønsker at blive klogere. Hvis man bliver klogere betyder det ikke nødvendigvis at man bliver fralægger sig sit eget værdisæt, men at man udvikler sig og får en ny viden.
Det betyder, at man kan se ud over sin egen næsetip, og selvom man ikke er enig i hvad andre mennesker gør, så prøver man at forstå dem alligevel.
Og det handler ikke kun og indvandrere og om verdens fattige lande - det handler skam også om udkantsdanmark og om naboen og om den lokale kioskejer.

Det er så vigtigt, at vi bliver ved med at udfordre vores menneskesyn. Vi skal være opmærksomme på faren ved den enkeltstående fortælling.



Talen kan findes på tekst her.










onsdag den 22. april 2015

[eftertanke] lader dem tage mig med


Luften er fuld af fugle. Hvide, stærke fugle der dufter af hav og bærer styrken fra det salte vand på deres vinger. De er over og omkring mig, og bringer himlen lidt tættere på mig, trækker den ned mens jeg kigger op. Deres skrig er frihed, deres mønster er bølgerne på åbent hav.

Jeg lukker øjnene og lader dem tage mig med.



Foto af David Swailes, fundet på Pinterest









mandag den 20. april 2015

[snak] lille du

Jeg er lige kommet hjem.
Hvor er han dejlig.

Sådan et lille myr. Med små, fine fingre, små fine lyde og et let eftertænksomt udtryk når han sover.
Jeg sad med ham i tre kvarter her til morgen, inden jeg tog toget hjem til København.
Jeg kunne næsten ikke nænne at slippe ham igen.


Traditionen tro, havde jeg lavet en barselsgave til ham. Min niece fik et lille maleri af den Lille Prins, med et citat fra bogen. Denne gang lavede jeg noget helt andet.

Min søster og jeg har altid synes virkelig godt om sangen Be Still fra Las Vegas-bandet The Killers' album Battleborn. Der er en fin umiddelbarhed over teksten, og der er også en snert af mørke. På den rigtige måde.

Så jeg oversatte det første stykke af teksten til dansk. Jeg valgte at være fri i min oversættelse, og har ikke ladet mig begrænse af rytme og rim. I stedet har jeg så haft fokus på sproget og meningen - og på, at det var til ham. Et lille, nyt menneske. Og at det skulle være en tekst han ville kunne have med sig.

Efter at have hørt min søster om det nu var i orden, vil jeg dele teksten, og den dertilhørende tegning, med jer. Jeg håber, I synes om resultatet. Det blev i hvert fald modtaget med glæde i lille - nu lidt større - familie.
Her et link til sangen med originalteksten - så kan I sammenligne lidt, skulle I have lyst. Stavefejlen opdagede jeg selvfølgelig først da jeg så billederne igennem i dag. Efter at have kigget på teksten i et par uger, uden at have opdaget noget som helst. Oh well.

Billederne er taget efter den kom i ramme, så der er lidt refleksioner fra min bogreol. Det blev ikke bedre - jeg fik pludseligt travlt med at skulle pakke den ind, og bestille billetter til Jylland.
Sådan kan det jo gå, når han lige pludselig ville til verden.

Hvor er han altså dejlig.














lørdag den 18. april 2015

[snak] og så kom han

Jeg giver slet ikke mening. Alt mening er et andet sted. Alt mening er hos et lille nyt liv.
Jeg render rundt om mig selv, er virkelig træt, er tudefærdig og er virkelig glad.


For så kom han. I dag. Min lille fine nevø. Han er helt ny i verden.


Jeg tror, at jeg er gået lidt i stykker af al den glæde. Der er kortslutninger i min hjerne, og jeg glemmer hele tiden hvad det var jeg skulle.
Der er så meget kærlighed. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op med mig selv.
Og lige med et er det hele lidt anderledes. Ventetiden er blevet til ny tid.

Og hvor er han heldig. Lille pus. Med forældre, storesøster og alle os andre. Så mange med så meget.


Men nu må I undskylde mig. Jeg vil tilbage til at rende rundt om mig selv.










onsdag den 15. april 2015

[eftertanke] didn't you notice?

The world fell apart. Didn't you notice?

Da du var væk. Hvor meget du manglede? Og jeg?
Hvor meget vi gik blinde rundt om et tomrum?

Det var enfoldigt, tofoldigt og tilfældigt.

Det var ikke engang en rigtig smerte. Det var en koncentration på et fikspunkt der var "du må holde det ud for de andres skyld".

Det var en døs, for ellers var det ikke til at holde ud.



The world fell apart. Didn't you notice?










tirsdag den 14. april 2015

[anbefaling] photobooth

Mit hoved roder stadigvæk. Lille nye lillebror-nevø lader vente på sig, og det meste er stadigvæk oppe i luften. Hvad det laver deroppe, og hvordan i alverden jeg dog skal gribe det hele, aner jeg ikke. Dette blev kun understreget af at jeg væltede i dag, og formåede at slå mig grundigt, og bekymre end sød ældre dame der delte historier om hvordan hun også er faldet et par gange på det sidste. Nu er vi falling-down-buddies. Det må være det nye sorte for os der er småklodsede af natur.

Generelt er jeg dog fortrøstningsfuld for tiden, for der er forår udenfor de fleste dage. Og vennerne er søde og mulighederne er stadigvæk mange. Og øl smager bare lidt ekstra godt i solskinsvejr og godt selskab. Og jeg har lavet en aftale med en veninde om prikkede picnic-krus med hvidvin i, på en græsplæne på Nørrebro når varmen rigtigt sætter ind. 

Men skulle du nu alligevel sidde og føle at foråret ikke har fået fat i dit humør endnu, har jeg fundet noget jeg næsten med sikkerhed kan garantere vil hjælpe lidt på det hele. 

Det er er fotografen Guinnevere Shuster der har fået den intet mindre end formidable idé, at fotografere hunde fra et internat i Utah, som var billederne taget i en "photobooth" - I ved, ligesom de dér pasfoto-bokse vi har her i Danmark. Så får man de mest fantastiske, skæve og sjove billeder af hunde, som trænger til et nyt hjem. Jamen, der er ikke et øje tørt, eller en mund uden et grin.
Og så er sagen oven i købet virkelig fin.

Følg linket her, for at finde billeder af flere henrivende hunde. 

Foto: Guinnevere Shuster. Lånt herfra










fredag den 10. april 2015

[snak] helte

Jeg har tænkt meget på helte på det sidste.

På dem der er bange for at flyve. Og på dem der insisterer på, at øvelse gør mester. 

Jeg har husket at kapper ikke er tilladt, og så har jeg husket at jeg har to i mit klædeskab. 

Jeg har tænkt, at de bedste helte er ukendte for de fleste, og jeg har tænkt, at jeg ikke tror, at jeg kender dem så godt. 

Jeg har opdaget, at de jo nok både vægter mig ned, og hiver mig op. Og jeg har undret mig over, hvordan de kan få den balance til at virke, og hvordan, de dog kan finde ud af den dobbeltrolle. 

Jeg har tænkt på, hvor ensomme de nok også er en gang imellem. For rollen må være tung. Og tyngde skaber ensomhed nogle gange, tror jeg.

Jeg har håbet på, at nogen en dag vil tænke at jeg er en af dem. 

Og jeg har tænkt, at det nok er det første skridt på vejen til at det kommer til at ske.










tirsdag den 7. april 2015

[snak] hvad der fylder

I vilkårlig, fuldstændig i-øst-og-vest rækkefølge er nedenstående en liste over hvad der fylder lige nu.




Min højgravide søster, og meget snart også lillebror der kommer ud og siger hej til verden. Og som faktisk gerne måtte komme ud nu. Hører du, lillebror? Vi venter!

En lidt underlig irritation over, at jeg ikke var start tyverne da Venner først rullede over skærmen.

En mindst lige så underlig nostalgi over halvfemserne, med klodsede mobiltelefoner, og intet bøvl med sociale medier der skal passes. Skriver hun på sin blog.

Livet efter sommerferien.

Hvor lyder Leonard Cohen dog fantastisk på en lidt skramlet, gammel vinyl. Greatest hits fra 75. Da hans stemme var knap så dyb, men han var mindst lige så flot som han er nu. Og så til en 10er. Jamen hvad giver du mig?

Terminsprøver der skal afleveres tilbage til eleverne. Og rettearbejde. Det evige rettearbejde

Hvor vildt det er, at man kan savne sådan nogle elever. Og hvor fint det var at se dem i dag. Så gør rettearbejdet intet, faktisk.

Jobsøgning. Suk.

Hvor smukt det pladecover er! Gammelt, med lidt fugtskade. Købt i Fona i sin tid. Jeg er forelsket.

You told me again, you prefered handsome men. But for me, you would make an exception. Synger han igennem højtalerne.

Livet er spændende. Faktisk. Proppet med en hel masse besværligt. Men spændende.

Det er dejligt at mine forældre er faldet så godt til i deres nye bolig. Der er hyggeligt.





Jeg vender tilbage når det der hoved er blevet lidt mindre kaotisk.










onsdag den 1. april 2015

[eftertanke] tillidsøvelse

Nu bliver vi opløst som skygger i natten. Vi falder ind i mørket. Lukker øjnene, og falder tilbage.
Ser du, det er en tillidsøvelse.