tirsdag den 29. juli 2014

Tryllerier

I dag har været grænseoverskridende. Og anderledes. Så, her følger der et lidt anderledes indlæg.

Jeg har i dag været gæste-poet på dygtige Bianca Fløes Instagram-profil trylleformuleringer. Sikke en masse nerver man kan få, af at skulle skrive fire små tekststykker og dele dem med de godt 3400 følgere profilen har! Og specielt når det er mine egne skriblerier, og ikke en holdning til andres tekster og kunst, jeg skal forfatte. Det føles mere intimt og meget mere angstprovokerende, men det var også voldsomt fedt.
Jeg tænker, at oplevelsen nok gør at jeg i fremtiden kommer med flere små tekststykker a la mine københavnerglimt. Jeg har fået blod på tanden.

Her er dagens tryllerier.


 

 
 
 
 
 
 
 

mandag den 28. juli 2014

Vildskab



Jeg har før, og ofte, skrevet om børnelitteratur. Jeg har også før nævnt hvorfor jeg mener, at det er så vigtigt at vi som voksne stadig læser børnelitteratur. Børnelitteratur er, når alt kommer til alt, jo faktisk stort set altid skrevet af voksne.
Antoine de Saint-Exupéry skriver i sit forord til Den lille prins, noget i retningen af at hans bog er skrevet til de voksne dengang de var børn. Jeg vil mene at man kan argumentere for at børnelitteratur er skrevet til voksne, for at vi kan huske dengang vi var børn så vi bedre kan finde ud af at være voksne.

Where the Wild Things Are af Maurice Sendak (på dansk hedder bogen Villy Vilddyr), er et henrivende eksempel på netop sådan en bog. Det er en billedbog (Åh! Og hvilke billeder!) om Max (ja, du gættede rigtigt; Villy i den danske oversættelse), der laver ulykker. Han ender med at blive sendt i seng uden aftensmad, og når døren er blevet lukket, vokser der en jungel frem i værelset. Herfra tager han ud på et hav, der kommer tumlende hans vej, og han drager hen hvor "the Wild Things are". Her bliver han med hjælp af magi pludselig konge, og bestemmer over de vilde bæster. Men ak, Max opdager at det kan være frygteligt ensomt. Så da de vilde bæster sover, tager han tilbage til sit værelse. Her står en tallerken med en portion varm aftensmad og venter på ham.
Man kan nemlig godt blive sulten når man er konge over vilde bæster. Og man kan godt bruge at komme hjem igen, selvom man har været en vild dreng der har lavet alskens ulykker. Og det er godt at vide at man kan komme væk, og være konge og tage på eventyr mange, mange mil væk, når de voksnes liv gør det svært at være barn.

Den var nærmest ukendt i Danmark, indtil den blev (ekseptionelt dygtigt) filmatiseret af Spike Jonze i 2009 (link til trailer her), men bogen har eksisteret længe. Den udkom første gang i 1963, og den version jeg har er en 50års jubilæumsudgave. En børnebog der faktisk ville være voksen, var den et menneske. Er det ikke poetisk?

Og så skal man ikke undervurdere hvor fantastiske Maurice Sendaks illustrationer er, og hvor stor en rolle de spiller i at fortælle historien. Små børn forstår jo ikke tekst, de lytter og ser billeder. Historier kan nemlig bygges ud fra meget lidt. Det er dér fantasien kommer i spil, og det skal vi voksne jo huske på at huske.













søndag den 27. juli 2014

On the road back

Jeg har været væk. Undskyld. Jeg har været veninde, planlægger, skulder, rådgiver, go-to-woman og stresset.
Jeg vender tilbage lige om lidt. Jeg skal lige puste ud. Og trække vejret ind. Så mange gange, og så dybt og grundigt, som muligt, inden i morgen. Så kommer der noget om (flere) smukke bøger, og andre lækre ting.
Jeg har savnet at skrive til jer.

Jeg vil også lige skrive at jeg er gæste-poet på instagram-profilen Trylleformuleringer på tirsdag. Jeg glæder mig som en tosset! Jeg har allerede flere tekster end der skal postes. Er du på instagram, så kunne du jo lige smutte forbi tirsdag og sige hej. I would really love that.


onsdag den 2. juli 2014

Hvordan møder man en storby?

Møder man den fra luften, første gang man flyver ind over den? Eller møder man den i en rejseguide, og på en hop-on-hop-off bus imens man ivrigt tager billeder af i forvejen overfotograferede turistattraktioner? Møder man den når man farer vild i byens gader, lettere forhastet og fortumlet af alle de nye indtryk?
Jeg har især overvejet, om man kan møde en storby i én samlet mundfuld? Lære den at kende som en helhed? Jeg tror det ikke. Ikke rigtigt. Jeg tror, at der vil gå noget tabt i forsøget. Det vil blive mødet mellem giganten og myren; hvordan kan myren nogensinde se giganten i hans helhed?

Jeg er i gang med at møde New York, og jeg har fundet en helt vidunderlig måde at gøre det på.
humansofnewyork.com, møder man storbyen ved at få hurtige indblik i dens indbyggeres liv.

Udgangspunktet er altid et billede og en kort tekst, og fordi konceptet er så enkelt, er der en virkelig stor forskellighed i historierne, skæbnerne og holdningerne. Nogle gange omhandler teksten drømme, knuste eller virkeliggjorte, andre gange kan man læse om tro og sorg, og nogle gange er det begyndelser og håb om mere. Nogle gange fortælles der i lange tekster, andre gange kun en enkelt sætning.
Jeg er helt væk i dem! Overvældet! Hold nu op hvor er der mange! Newyorker-glimt i tusindvis.

Her får man lov til at møde storbyen i korte, rammende indblik i dets indbyggeres liv; for storbyen er jo sådan set bare millioner af menneskeskæbner, og man kan bedst møde byen hvis man møder skæbnerne.
Det her er en god begyndelse.

Læs mere om projektet her, og så ellers: Klar, parat, sæt igang! Mød New York.